Fem lektioner i skolen, tre forskellige fag, fri klokken 15:05, haglvejr på vej mod bussen, lektier, varm te og fryder mig over mit 12-tal i LSO med et smil fra det ene øre til det andet. Dagen i dag har været fremragende, men lang. Forhåbentlig er lektierne hurtigt overstået, og så skal den ellers bare stå på afslapning med de boller jeg fik bagt i weekenden og noget godt i fjernsynet. Lige nu tager jeg tilløb til at få lavet lektier, men valgte lige, at finde mig en ny baggrund til min computer - måske er den lidt kedeligt, men jeg elsker synet af månen på en klar himmel (billedet har jeg selv taget i maj sidste år). Når jeg ser på månen, eller generelt bare himmelen, og specielt stjernerne kommer jeg altid til at tænke måske alt for mange tanker. Denne situation er egentlig nok bare det man kan kalde mit frirum - astronomi og det at læse stjernetegn, er noget jeg synes er fedt. Min mobil skal snart sendes til reparation hos Apple, og hold nu op, hvor jeg dog savner den. Det er nærmest frustrerende ikke lige at kunne tjekke skemaet eller Facebook, hvis en time er alt for langtrukkent.
Jeg glæder mig sådan til at se det nye afsnit af "Dicte" på TV2 i aften - jeg synes det er en rigtig god serie, trods rygterne siger, at bøgerne skulle være bedre.
Ser i det, og hvad synes i om det?

Ingen kommentarer:
Send en kommentar