16 januar 2013






Således starter mange eventyr, og livet kan også betegnes som et eventyr, hvor der konstant dannes uventede drejninger og vendinger. I et eventyr, i livet som et eventyr, bliver man helt ubevidst draget mod ting igennem tal med en vis symbolik. 3, 7, 9, 13.... Dette blogindlæg skal tænkes som at være en del af mit eventyr, mit liv.

I børnehaven var alle lige og ingen vidste helt konkret noget om forskelsbehandling. Alle blev umiddelbart behandlet ens og vi havde de samme rettigheder. I folkeskolen, fra børnehaveklassen frem til sjette klasse, var det hele nærmest som i børnehaven – dog begyndte der at dannes grupper. Grupper, hvor man fik nære venner og veninder. Trods gruppefordelingen var der ingen der blev holdt udenfor. Men dette skulle vise sig, at ændre sig med tiden… Fra sjette klasse af og helt til slut, frem til niende klasse, var som et rent helvede for mig. I, jeg tror det var ottende klasse, pjækkede jeg i en uge. Hverken mine lærer eller forældre vidste noget – mine lærer troede jeg var syg og mine forældre troede jeg var i skole. Men i virkeligheden cyklede jeg rundt ude på en bro imellem to byer eller cyklede hen til den lokale Spar, hvor jeg købte slik for penge jeg havde fundet hjemme, for at kunne trøstespise. At jeg pjækkede skyldtes simpelthen stress og en enorm mængde ensomhed. Som resultat af denne hændelse begyndte jeg til psykolog. Jeg fik nogle redskaber til at forhindre og bearbejde stress. Ensomheden derimod er endnu ikke forsvundet fuldstændig.
     Nu går jeg på gymnasiet, eller det er måske forkert sagt. Nu går jeg på HF, og synes egentlig rigtig godt om den klasse jeg er kommet i. Udadtil syner jeg da, forhåbentlig, også glad, åben og talelysten – men det er endnu ikke lykkedes mig, at samle nok mod til at tale med de fra min klasse om, hvordan jeg egentlig har det i klassen; hvilket sikkert skyldtes, at vi i bund og grund nok egentlig ikke kender hinanden vanvittig godt.

I sidste uge følte jeg, at alt bare gik super og at jeg havde det rigtig godt, både i skolen og derhjemme. I denne uge er det helt helt modsat, desværre. Men jeg forsøger inderligt meget at tænke på noget godt, og generelt fokusere på de ting jeg glæder mig til – det er hårdt og svært, men jeg har klaret det utallige mange gange før, så mon ikke også at det går denne gang. 

Jeg håber, at I alle har det fabelagtigt, kom godt ind i år 2013 og nyder Januar måned i fulde drag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar